Alkoholmisbrug er et behandlingskrævende problem og hvis man først har udviklet et overforbrug af alkohol, vil det næsten være umuligt at komme ud af det selv. Hvis du oplever at alkoholen fylder lidt mere en hvad godt er og det giver negative konsekvenser i familien eller på jobbet, så bør du undersøge nærmere hvordan du kan få hjælp. De fleste virksomheder har i dag en alkoholpolitik og der er ofte hjælp at hente. Et misbrug af alkohol eller andre stoffer går aldrig over af sig selv. Det gælder om at få professionel hjælp.
Hvis du oplever nogle af disse, bør du søge hjælp. Du kan få hjælp her.
- Du drikker alkohol for at slukke eller flygte fra ubehagelige følelser
- Du bruger alkoholen som en slags medicinering mod angst, stress, søvnløshed og følelser
- Du drikker alene
- Du bruger alkohol mod tømmermænd
- Du ændrer adfærd og personlighed
- Du skjuler dit alkoholmisbrug og drikker i det skjulte
- Du får blackouts
- Du oplever kontroltab
- Du har svært ved at sige stop
- Dine nærmeste oplever svigt og brudte løfter
- Du undgår samtaler om alkoholisme med pårørende
- Du oplever psykisk og fysisk trang
- Du får trang til at drikke alkohol i forskellige situationer, hvor man normalt ikke ville drikke
- Du føler uro i kroppen og får rystende hænder
Hvad kan man gøre som virksomhed?
Som virksomhed er det altid godt at have en god alkoholpolitik, som klart og tydeligt fortæller hvordan man kan få hjælp hvis uheldet er ude og alkoholen har taget over. I langt de fleste tilfælde vil det kunne betale sig for en virksomhed at hjælpe en kollega ud af et misbrug. De fleste som får professionel hjælp, kommer ud af misbruget og bliver loyale og troværdige medarbejdere. Dertil vil man også som virksomhed være med til at hjælpe hele familien. Et misbrug er nemlig langt fra et privat problem. Et misbrug af alkohol kan man godt kalde en familie sygdom, da det altid går ud over hele familien i større eller mindre omfang og det er ikke kun vigtigt for misbrugeren at komme ud af misbruget. Det hjælper hele familien. Dertil vil det også som ofte være billigere at hjælpe en kollega frem for andre alternativer.
Få ambulant behandling udenfor normal arbejdstid
Det mest naturlige valg for en arbejdsgiver vil være at finde et ambulant behandlingssted hvor man kan få alkoholbehandling udenfor normal arbejdstid og derved fortsat passe sit arbejde. Der findes ofte flere muligheder her og så længe man vælger en intensiv behandling, hvor man er i behandling flere gange om ugen, vil der være rigtig gode muligheder for at komme ud af et alkoholmisbrug. På disse private behandlingssteder vil det også stort set altid være helt anonymt at gå i behandling, hvilket kan være ret vigtigt.