
Det er altid en gave at give sig selv lov til at udfolde sig kreativt efter en lang arbejdsdag. Og hvis man skal sige én god ting om den nuværende coronakrise, så er det at vi alle sammen har fået mere plads i skemaet til at dyrke vores kreative hobbier. Og når det kommer til kreative hobbyprojekter, så findes der ingen bedre følgesvend end Posca tusser. Posca tusser er nemlig lig med timevis af leg og kreativitet – og i alle regnbuens farver.
1. Derfor er Posca tusser så gode
En af de ting der virkelig gør Posca tusser så gode, er den store grad af fleksibilitet du får. Posca tusser er nemlig 100% vandbaserede og permanente tusser med en enestående dækkeevne, der oven i købet kan anvendes på stort set alle overflader. En Posca tusse svarer nemlig til at have flydende akrylmaling i tusseform, hvilket er perfekt til både at skabe rene lige linjer, såvel som dækkende påførsler. Og det bedste ved det hele er, at du har stort set alle farver under regnbuen at vælge imellem. Der er med andre ord ingen risiko for at løbe tør for inspiration til dit næste kreative projekt med Posca tusser. Af alle disse grunde har Posca tusser naturligt nok i mange år været en klokkeklar favorit hos hobby entusiaster og professionelle kunstnere og illustratorer verden over. Posca tusser er nemlig synonymt med kvalitet i verdensklasse.
2. Hvordan fungerer Posca tusser så?
Posca tusser kunne faktisk ikke være mere enkle i deres design. Disse penne kommer med en lille kugle inde i selve tussen, der har til formål at forhindre malingen i at udtørre eller skabe klumper. Du skal derfor altid sørge for at ryste dine Posca tusser inden du anvender dem. På denne måde vil du nemlig være helt sikker på at få en flydende og glat påførsel – stort set uanset overfladen. Udover selve cylinderen, så kommer Posca tusserne også med en robust filtspids, der på praktisk vis kan udskiftes, så du slipper for at skulle investere i en hel ny tusse hvis du en dag skulle glemme at komme låget tilbage på tussen.
3. Et bredt udvalg af spidser
Netop det brede udvalg af spidser er en af de ting der gør Posca tusser helt fantastiske. For med Posca kan du nemlig få lige præcis den bredde, som du er på udkig efter. Prøv bare at se hvad du har at vælge imellem i Poscas store sortiment af kvalitetstusser:
- 0,7 mm: ultratynd spids
- 0,9 – 1,3: mm fin rund spids
- 1,8 – 2,5 mm: medium rund spids
- 8 mm: kvadratisk spids
- 15 mm: ekstra bred kvadratisk spids
- Brushpen-spids
4. Brug tusserne på stort set alle overflader
Sidst men ikke mindst, så vil du med dine nye Posca tusser kunne arbejde på stort set enhver overflade, herunder
- Papir: Alle typer papir, karton og pap.
- Lærredsmalerier: bedst til akrylmalerier, men fungerer også under oliemaling.
- Sten: fungerer på alle slags stenmaterialer – selv porøse stentyper.
- Keramik.
- Glas: perfekt til f.eks. et butiksvindue.
- Tekstil.
- Plast.
- Metal.
- Træ.
Som det fremgår af det ovenstående, så er du med andre ord mere end dækket godt ind ved at vælge Posca tusser til dit næste kreative projekt.
God fornøjelse!